Sammenkogt ret med svinekød

Du er her

Gennemsnit: 3 (14 stemmer)
Undefined

Min mor lavede denne variant af gullash, når køleskabet og fryseren skulle tømmes for kød og grøntsager. Den kan laves både med kartoffelmos og almindelige kogte kartofler, men jeg har valgt kartoffelmos i denne opskrift. Her er timingen mellem gryderetten og kartoffelmosen vigtig, da kold kartoffelmos ikke er sagen!

Anvendelse: 
Madkategori: 
Fedtfattig mad: 
Nej
Mad klar på: 
4
Minutter
Antal personer: 
4
Oprindelsesland: 
Ingredienser: 
« Sammenkogt ret »
150g bacon
400-500g svinekød i tern
1 dåse cocktail pølser
4 forårsløg el. 2 alm. store løg
2 fed hvidlød el. 1 kinesisk hvidløg
200g champignon
5 mellemstore gulerødder
1 stor rød peber
1/2 l tomatsauce
1 spsk. Balsamico eddike
1 dusk frisk rosmarin
Salt og peber
1/3 chili
3dl vand
1/4 piskefløde
----------------------------------------
« Kartoffelmos »
Salt og og hvidt stødt peber
50g smør
1 kilo kartofler (gerne nye mellemstore kartofler)
2 dl mælk liter
1 tsk. rosenpaprika pulver
Tilberedning: 

Sammenkogt ret: Tør svinekødet på et stykke køkkenrulle, hvis der er meget væske i pakningen. Steg bacon med lidt olie eller smør i en stor gryde. Gryden må meget gerne være med en stor bund, hvor maden ikke så let brænder på. Imens skylles grøntsagerne og snittes i grove stykker af samme størrelse. Hvidløg kan snittes fint, groft eller presses i alt efter temperament.

Når baconen er stegt lysbrun, skru da op for varmen og læg svinekødet i gryden. Tilsæt peber nu med rund hånd. 2 minutter senere tilsættes løg, hvidløg og cocktail pølser, som også skal steges et par minutter. Derefter tilsættes champignon og rød peber i ca. 1 minut.

Så er selve stegningen overstået. Nu tilsættes gulerødder, tomatsauce, rosmarin, eddike og chili og tilsidst vand. Lad retten koge op og skru ned, så retten kun småsimre under låg i ca. 1 time (imellemtiden kan kartoffelmosen laves). Derefter tyknes retten med fløde og evt. lidt saucejævner, hvis den er for tynd. Tilsæt tilsidst salt og evt. mere peber.

Kartoffelmos: Sæt en gryde med vand over, men tilsæt ikke salt til vandet. Kog kartoflerne i ca. 22 minutter el. indtil de slipper fra en kniv. Tag en lille kasserolle og smelt smøret ved svag varme og hæld derefter mælken i. Hæld vandet fra kartoflerne og tag en "moser" og en håndmixer frem.

Mos kartoflerne i gryden eller i en passende størrelse skål. Brug håndmixeren godt og hæld smør og mælk i. Rør i 2-3 minutter og tilsæt til sidst salt, hvid peber samt paprika. Retten kan med fordel serves med lidt surt f.eks. rødbeder eller syltede asier.

Tilføj kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.