Risotto

Du er her

Ingen bedømmelser endnu
Undefined

Hemligheden bag en god risotto er nænsomhed, opmærksomhed, grynenes kvalitet og ikke mindst, hvad der fyldes i risottoen ud over risene. Jeg har lavet risotto utallige gange på ligeså mange forskellige måder - med hvidvin og laks, med hønsefond og kylling, med bacon og svinefond osv. Risottoretten er en grundret, der kan kombineres på mange måder. Til denne risottoopskrift har jeg valgt kyllling, hønsefond og trøfler. Det smager fantastisk.

Anvendelse: 
Madkategori: 
Fedtfattig mad: 
Ja
Mad klar på: 
30
Minutter
Antal personer: 
4
Oprindelsesland: 
Ingredienser: 
To stk. kyllingebryst
2 forårsløg
2 hvidløg el. 1 kinesisk hvidløg
2 friske tomatter
150 gram risottoris
4 tynde skiver trøffel el. 2 tsk. trøffelessens
1 laurbærblad
1/2 chili
1/2-3/4L hønsefond
Fingerspids Safran
3 spsk. hvidvineddike eller anden lys eddike
Salt og peber
Tilberedning: 

Skær kyllingebryst i tern. Hak forårsløg og hvidløg. Kyllingen steges på en varm pande med lidt olivenolie ved samt godt med friskkværnet peber. Når kyllingestykkerne har taget lidt farve så tilsættes løg og hvidløg. Steg videre i ca. 1/2 minut - imens hakkes tomatten i mindre stykker og lægges derefter i.

Derefter tilsættes risottorisene og der skrues lidt ned imens der røres lidt rundt. Tilsæt nu safran og eddike til hønsefonden og rør rundt. Hæld lidt af væden på panden, hvor risene er klar til at suge til sig. Tilsæt nu de øvrige krydderier samt trøflen.

Sørg for at retten ikke koger, men småsimrer hele tiden, så kødet bevarer sin saftighed og risene samtidig får suget væden til sig - og rør godt rundt hvert minut. Tilsæt ikke for meget af fonden af gangen. Tilsæt lidt og lad risene suge til sig under omrøring, så lidt fond igen osv.

Efter ca. 20 minutter, så bør risene være al dente og væsken nogenlunde brugt. Risottoen skal ikke serveres våd af væske, men heller ikke total tør. Pynt med lidt forårsløg og trøffel før servering. Parmasanost kan serveres til retten, men er strengt taget ikke nødvendigt.

Tilføj kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.