Millionbøf med kartoffelmos
Du er her
- Del denne opskrift
- Print denne opskrift
- 2048 visninger
Min mor lavede ofte millionbøf til os unger, og det var bestemt et hit, måske fordi millionbøf har et sjovt navn og ikke smager alt for krydret for den barnlige gane. Det er meget simpelt at lave og ikke særlig dyrt.
Kog kartoflerne uden salt i ca. 15-20 minutter - kartoflerne må ikke udkoges. Når kartoflerne koger, hakkes løgene og svitses derefter i en stor gryde. Når løgene er gennemsigtige, så tag kødet ud af pakken, og læg det i gryden under konstant omrøring (fordeling i millioner stykker).
Når kødet er stegt, hældes 5 dl mælk i samt salt og peber. Kartoflerne tages ud af kog, og smides i en skål, hvor de først moses godt. 50 gram smør tilsættes, og kartoflerne piskes nænsomt med en håndmixer.
Den resterende mælk hældes langsomt i til den rette konsistens er opnået, og kartoffelmosen smages til med salt og peber. Sovsejævningen rystes i en kop med låg, og hældes i sovsen under omrøring. Smag evt. til med salt og peber, hvis det er nødvendigt. Retten serveres med surt til.

Tilføj kommentar