Irsk stuvet lam
Du er her
- Del denne opskrift
- Print denne opskrift
- 273 visninger
Det er lidt besynderligt, at jeg faldt for denne ret, for jeg fik Irish Lamb Stew første gang i Bangkok, Thailand...ikke ligefrem det oplagte sted at spise stuvet lam, men da min mave indimellem var for sart til den stærkt krydrede thailanske mad, så var det en sand fryd at få en dejlig stuvning til afveksling.
Svits bacon i en stor suppegryde, så fedtet løber af kødet. Smid derefter lammekødet i gryden og brun det. Hak et 1/2 løg og lad det stege med tilsidst.
Put derefter mel i under omrøring. Tilsæt lammefonden, dernæst hvidvin efterfulgt af mælken (hold evt. tilbage på mælken til efter opkogning, så det kan konstateres, hvor meget mere væske der er påkrævet for at få den rigtige konsistens).
Tilsæt sukker, allehånde, laurbærbladet, timian og hvidløg. Lad det simre i ca. 60-70 minutter (indtil kødet er mørt). Tilsæt så kartofler, gulerødder og de resterende løg skåret i store skiver.
Efter 20-25 minutter bør retten være klar til severing drysset med persille på toppen.

Tilføj kommentar